Flittig forår - gaver

Efter weekenden i Vissinggård og kursus med Marie Skinbjerg, kunne jeg ikke stoppe med at flette....Heldigvis havde jeg købt lidt ratan af Marie, så jeg havde material nok til det.

De første kurve jeg lavede efter weekend på Vissinggård

 Der manglede ikke anledning. Den første var min veninde, Anettes fødselsdag. Hun er en meget kreativ lærer i en friskole, hvor hun er dybt involveret i deres årlig teaterstykke. Hun elsker lilla, og det skulle selvfølgelig med. Så jeg indfarvede nogle ratan striber med UNIPRINT farver, som jeg har fra Spektrum. Det viste sig at holde meget fint, både over for vejr og vand. Så valgte jeg at lave en kurv, men den blev ikke helt som jeg ville. Til gengæld fik jeg bogstaved A midt i den, som passer til Anette og det var fint.

Så gik jeg i kast med nummer to. Erfaringen med den første kurv havde lært mig hvad jeg skulle kigge efter, og denne gang lykkedes at lave en fin mønstre med de tre farver - natur, lilla og rosa.

Det lykkedes mig at fordele farver rigtig.

 

Da bunden skulle bukkes til vægge, fik jeg lyst til at arbejde efter et S profil, så kurvens yderste kant ville bøje sig ud ad. 

Her er tydelig forskel mellem kurvernes profil. Til venstre er det et S profil, til højre, en almindelig J profil.

Kurven fik hurtigt sin egen personlighed, derfor skulle afslutning også være anderledes. Jeg valgte at bevare trekanternes spidse, som ellers er skåret væk, med en lige kant. Det var en dejlig fristelse at jeg falde for. Prikket over i'et var at sætte små brasilianske frø perler på hver spidse. Det tilført en legende natur til kurven. Det var lige noget for Anette - og også mig! 

Frøerne af træet Pau-Brasil, er fra Brasilien... Gamle suvernirs...

Da jeg vendte kurven på hoved, var det nemt at se en alternativt brug...

... kunne det være en hat til enjuleforestilling? Det kunne jo være en oplagt gloria på én af hovedpersoner...

Model kan man også være...:-)

 En anden som fik en gave, var min gode kollega, Lone, som fyldte år i juni. Denne gang eksperimenterede jeg også med at lave en anden type kant, og med at lave et stjerne i bunden.... Det var sjovt. Og hun var glad for gaven!

Vissingårds "Revival and Final" kurvedage

Det var et rent tilfælde: jeg kom ind i Superbrugsen, og så møntret i svingdøren med udstilling af gammel legetøj og møbler... et par spændende havfruer i noget flet fangede min opmærksomhed. Med øjnkrogen opdagede jeg en ekstra side på døren bag ved mig. Der var noget med kurve... Jeg blev nødt til at dreje rundt mens jeg gik baglæns i svingdøren tre gange, før jeg nåede at læse nok til at forstå, at der var kurvedage i Vissinggård.

På Vissinggård, den 7. og 8. maj,  var der kurve og flet alle veje...

Det var onsdag aften, og så snart jeg kom hjem, skyndte jeg mig at google efter bedre oplysning (uden svingsdørens gene!) Tænk at den kommende weekend gemt på så meget: der var en udstilling med Baskets4Life, en hel dag kursus i flere værksteder og så skulle der også være auktion. Eva Seidenfaden ville sælge sin stor samling. Wow!

Jeg kunne mærke at jeg skulle handle nu! Klokken var lidt i midnat da jeg sendt en e-mail hvor jeg spurgte om der eventuelt var et afbudsplads til én af kurser? Fem minutter efter fik jeg svaret: jeg var heldig! Der var lige netop været et afbud på Marie Skinbjergs "Hexagonalflet".

Sammen med Marie Skingbjerg, på kursusdagen, den 7.maj 2016, på Vissinggård.

Min aller første kurv i hexagonal flet!!! Så dejligt at lave!!!

Sådan kom jeg af sted til Vissinggård og mødte elitefolket i kurvemageriet! Baskets4Life er en gruppe kunsthåndværker - damer som skaber kunst med deres kurvemagerier. For det de fletter er ikke nødvendigvis et brugskunst.
Udstillingen var en tydelig udfordring de stillede over for sig selv. Der var en målrettet og afgrænset intention i de små og større værker, samt installationer. Det var kredset omkring komposition og den dialog mellem form, materiale og udtryk. Det var berigende!

Kunstværk fra Basket4Life's udstilling på Vissinggård.

Baskets4Life's udstilling på Vissinggård

Et fantastisk væg, fyldt med kunst!!! Alt blev solgt!

Alt dette i de smukke omgivelser, og med Evas gavmild, åbent og venlig væsen. Der var en stemning som er høj til loftet og dybt inspirerende. Tænk at jeg nåede at være med... bare fordi jeg skulle komme i Superbrugsen og kæmpe med en svingsdør!!! Det var en enorm gave. Jeg er taknemligt.

Tusind tak til Eva Seidenfaden og hele Baskets4Life!

Pinse Æg

Pinse æg i metal tråd, h = ca. 8 cm 

 I dag er det anden Pinsedag og ret passende, kan jeg fortælle hvad Vagns pil inspirerede mig til... Som man kan se på billedet, har jeg flettet en Pinse Æg. Det var faktisk en Påskegave til Vagn.

Pinse er festen om Helligånden, den afløser Jesus sendte til sine discipler og i virkelighed til alle os. Traditionelt representeres Helligånden som en flyvende due.  Men hvorfor på en æg, kan man spørge. For det første er Pinse dybt forbundet med og sekvensen til Påsken. Ægget er jo også symbol på et nyt liv, nye begyndelser og ren fysisk skal der omsorg til, hvis der skal komme en kylling ud af det. Alt det passer fint til den nye opgave disciplerne fik - forkynelsen om Jesus og næstekærlighed. Og den nye virkelighed vi er i, når vi lader Helligåndens vind puste til kærlige handlinger, modtagelse og accept af vores medmennesker.

Pinse æget var den sidste jeg lavet som Påskegaver. Der skulle en del træning før jeg formåede at få ranglefletteknik under fingere, og før jeg lærte hvordan metaltråden fungerede i fletarbejde. Men jeg var total grebet af det, og kunne nærmest ikke stoppe... Faktisk valgte jeg metaltråden simpelhen fordi jeg ikke kunne vente til den bundt pil skulle tørres og så blødes op igen - hvad det tager nogle måneder.... Metaltråden er smidig og nemt at arbejde med og kræver ikke plads, vand eller meget mere end et par knibetang...

Hjerte æg til Annette

 Vagns kone, Annette, er enorm inspirerende og betyder meget for mig. Så skulle hun jo også få en Påskegave. Hendes skulle være lilla, som er hendes yndlingsfarve og hjertet passede til hendes kærlig og omsorgsfuld natur. Inpakning er også en del af gaven, så jeg brugte nogle smukke papir til at lave en lille æske, fyldte den med silkepapir og til sidst pakkede jeg æsken i gennemsigtig celofan... 

Papir som jeg brugte til at lave æsken fik jeg af min kære veninde, Mette.

"Det er ved at give, at vi modtager..." Frans d'Assissi

Det er så sandt! Og det bedste er, vi ved aldrig hvornår eller hvad vi vil modtage.  Det er en overraskelse og det elsker jeg!!! 

Sådan gik det til at mine metaltråd påske æg skulle udvide mine muligheder med pil... Da var nemlig en anden par, Marie og Preben, som også betyder enorm meget til Michael og jeg, og de skulle jo også have et par æg: 

Marie blev så glad og ville gerne have, at jeg skulle vise hende hvordan jeg gjorde det... men hun gav hurtig op.... Det var jo også sidst på dagen, og vi var alle trætte. Men hun var imponeret og så fortalte hun mig om sin kusine, Oda, som er også vil med pileflet. "Hun har flere type pil plantet i sin gård, og jeg er sikker på, at hun vil kunne give dig nogle stiklinger...". Jeg havde mødt Oda én gang, for nogle år siden. Så det var bare at ringe og aftale tid. 

Oda var enorm venlig og hjælpsom. Hun viste mig hvordan man klippede pil til stiklinger og jeg fik en masser af stiklinger til fem forskellige pil type. Vi aftalte jeg jeg ville komme forbi en anden dag med min gode nabo, Lykke, som også er pileramt... :-)

Odas pil... taknemlighed fylder dejligt.. 

Med så mange gode oplevelser, kan man kun afslutte med at glæde sig til den næste indlæg. For besøget med Lykke som skete kort efter førte til meget mere.... Tak for nu og ha' en god dag!

Når inspirationen kommer igennem gode venner...

At være kunstner har sine udfordringer. Den mest frygtet er nok det beromte kunstner blokering. Det rammer aller og det ramte mig. Livet kom ind, på tværs af kunst, og derfor var der temmelig stille i min atelier i nogle år...

Men måske er den fase ved at abe ud. Og det skyldes vores gode ven fra Klovborg, Vagn. Den 4. marts skrev han på Facebook: "Så blev den ged barberet. Pilegrene til fletning kan hentes". Denne opfordring var gnisten som tændte et lys i mig.

Vagns billed af sin ubarberet ged... 

Dagen efter kom Vagn forbi mens jeg var på arbejdet. Min kære mand kunne ikke forstå hvad jeg skulle med have affald, så han valgt at der skulle kun lige læses en lille bundt af traileren... Men uanset, var det nok til at starte min nysgerrighed.

Da jeg kom hjem var jeg så glad, at jeg fløj af sted til biblioteket og støvsugede deres bedste bøger om pilefletning...

Her kan man lære meget... bla. om at pil vokser så nemt... 

Det var kun begyndelse på en god historie... men for nu, et første kapitel slut... Glæd dig til den næste!